Casa Mia

Casa Mia

Restaurant Casa Mia er en lille italiensk perle i hjertet af Rønne.

Enzo som er ejer og står for køkken og pizzabagning, er født i Napoli i 1974.

Han voksede op i Napoli ved byen Pompei men efter skolen valgte Enzo at tage til Gardasøen for at få et job.


Han kom til Malcesine, som bliver kaldt Gardasøens perle, her startede han - som mange i denne branche - som opvasker. Opvaskerjobbet blev hurtigt udskiftet til pizzabager.


Enzo har siden 1994 bagt pizzaer.


Hvordan ender en Napolitaner så på Bornholm - Østersøens perle???

.... Jo det gør man når man finder en sød kæreste med rødder i det Bornholmske. Tager med kæresten på sommerferie på Bornholm.....

og som mange andre, forelsker sig i Bornholm og alt hvad Bornholm har at byde på.


Men før Enzo flyttede til Bornholm gik der nogle år.


I 2002 startede han sit eget pizzeria ved Gardasøen.

Men kærligheden til Bornholm var ikke glemt, hans drøm var at flytte til Bornholm og starte sin egen restaurant/ pizzeria. Drømmen om Bornholm gik i opfyldelse i 2005, hvor han flyttede til Rønne og startede som pizzabager. I dag er han ejer af Restaurant Casa Mia.



Casa Mia betyder på italiensk “Mit hus", og som gæst på Restaurant Casa Mia, vil du opleve den italienske stemning af familie drevet restaurant. Du vil kunne opleve at der bliver talt Italiensk, og ikke mindst består Casa Mia´s menukort af autentiske Italienske retter som Enzo fremtryller sammen med sit team.



Der er blot at sige Benvenuti e buon apetito!!